Vi sælger kun
det vi selv
har haft i hånden.
Seriel køber udfasede erhvervsmaskiner ind i partier, tester dem én ad gangen og sender dem videre til folk der skal bruge en ordentlig arbejdsmaskine — uden at betale for den nyeste.
Hvorfor brugt erhvervsudstyr?
En ThinkPad fra et firmaindkøb er bygget til at holde til fem-seks år i træk med daglig brug. Den bliver typisk skiftet ud efter tre-fire, fordi leasingaftalen udløber — ikke fordi der er noget galt med den.
Det er de maskiner vi henter. De har metalhængsler, tastaturer der kan skrives på i timevis, og reservedele der stadig kan skaffes. Til under det halve af en ny maskine i samme klasse.
Og så er det den billigste måde at gøre noget godt for regnskabet og for miljøet på samme tid. En maskine der får fem år mere, er fem år hvor der ikke skal produceres en ny.
Ingen tomme felter
Står der 16 GB RAM og stand B på en maskine her, er det fordi nogen har haft den åben og set efter. Vi skriver ikke "op til" eller "typisk". Der står hvad den maskine er.
Du taler med os der pakkede den
Ringer du om en maskine, taler du med nogen der kan slå serienummeret op og se præcis hvad der er lavet ved den, og hvornår.
Fem ting sker med hver eneste.
Maskinen får sit serienummer ind i systemet, og alt hvad der sker med den herefter, bliver hængende på det nummer.
Skærm, tastatur, batteri, porte, blæser og disk bliver prøvet af. Er der noget galt, bliver delen skiftet — eller maskinen sorteret fra.
Disken slettes efter bogen, så der ikke er en stump tilbage af den tidligere ejers data. Windows 11 Pro sættes op forfra med gyldig licens.
Maskinen får A, B eller C efter sit ydre, og det er den karakter der står på siden — sammen med billeder af den maskine, ikke af en kollega.
Kommer maskinen ind med engelsk eller tysk tastatur, bliver det skiftet. Æ, Ø og Å skal sidde hvor de skal.
Den pakkes med oplader, faktura med moms og et års garanti fra den dag du får den.
Vi har skrevet vores eget lagersystem
Almindelige lagersystemer tæller varer i kasser. Vi havde brug for et der følger hver enkelt maskine på sit serienummer, så vi byggede det selv. Det er derfor vi kan svare på hvad der er lavet ved lige netop din maskine.
Er I selv refurbishere, sælger vi systemet videre under navnet Seriel System.
Serienummer som omdrejningspunkt
Historik på hver maskine
Klargøring med opgaver
Garanti og RMA på nummeret
Kig på lageret.
Det du kan se på maskinsiden, er det der står på hylden lige nu.